Foretag nøjagtige, konsistente målinger - overalt.Du har brug for nøjagtighed mht. overensstemmelse, produktudbytte, energibesparelse og konsekvente resultater. 1523/24 anvender strømvending, en teknik der bruges i avancerede instrumenter, som eliminerer termiske EMF'er, hvilket giver præcise temperaturmålinger. Specifikationerne er garanterede i omgivelsestemperaturer fra -10 °C til 60 °C. Særlige præcisionsmodstande og en meget stabil referencespændingskilde medfører, at 1523/24's nøjagtighed stort set ikke påvirkes af den omgivende temperatur.
Som alle andre håndholdte Fluke-værktøjer kan 1523/24-referencetermometrene modstå intensive tests under ekstreme temperaturer og ved voldsomme vibrationer.
Så du kan tage den med dig overalt. En magnetisk strop (ekstraudstyr) giver dig mulighed for at have termometeret hængende, så det er nemt at se, og så du har hænderne fri til selve opgaven.
INFO-CON-stik sikrer den rette temperaturkonvertering
Inden i INFO-CON lagrer en hukommelseschip kalibreringsoplysningerne for den tilsluttede probe. Proben skal blot tilsluttes, hvorved oplysningerne uploades til udlæsningen. Dette sikrer den korrekte temperaturkonvertering og giver nøjagtige og problemfrie målinger.
Proberne kan via en adgangskode låses til specifikke kanaler og udlæsninger som sikkerhed eller for at kunne spore systemkalibreringen. Tilslut ethvert termoelement med minitermoelementstik til en universel termoelementadapter (ekstraudstyr) til praktisk måling. Hver termoelementadapter eller hvert standardstik understøtter RJC (reference junction compensation/referenceforbindelseskompensation) med en dedikeret, indbygget præcisionstermomodstand.
Tendensvisninger på skærm i laboratoriet eller i marken
Få vist tendenser som grafer på 1523/24-termometrets baggrundsbelyste 128 x 64-LCD-display. Du kan ændre grafens opløsning med et enkelt tryk. Nu er det nemt at se, når temperaturen er stabil, uden statistikker, langvarige forsinkelser eller skærmprocesser over tid, der skal bekræfte en korrekt drift.
Dokumentér efter behov op til 25 udlæsninger og tilknyttede statistikker, der nemt kan hentes frem. Du kan se dine data på displayet eller ved at oploade dem til en pc via en RS-232-forbindelse og 9940-software, som medfølger gratis. For at overvåge og logge flere data over tid skal du anvende en pc og LogWare II-software (ekstraudstyr).
RS-232-til-USB-adaptere kan fås, hvis du foretrækker USB-stik. Batterilevetiden er mindst 20 timer med tre AA-batterier. Du kan også anvende jævnstrømsadapteren til længere måleperioder. Strømbesparende funktioner kan aktiveres eller deaktiveres for at få længere batterilevetid eller større bekvemmelighed.
To modeller gør det muligt for dig at vælge den, der egner sig bedst til formålet
1523-referencetermometret er et alsidigt enkelt-kanals-termometer, der kan måle, registrere og tegne grafer for tre sensortyper med ét værktøj. Understøttelse af platinresistanstermometre/RTD'er, termoelementer og termomodstande giver mulighed for at vælge den rette probe til opgaven.
De nye 1524-referencetermometre hjælper dig med at udføre det dobbelte arbejde på den halve tid. To kanaler, tre sensortyper og målinger med høj hastighed øger din produktivitet og gør model 1524 til det eneste referencetermometer, du har brug for. Det har alle de samme funktioner som 1523 og fungerer desuden som datalogger. Et ur i realtid og hukommelse til 15.000 målinger med angivelse af dato og klokkeslæt betyder, at denne pakke indeholder alt, hvad du vil få brug for. Du kan logge op til tre gange i sekundet, en gang i timen eller alt derimellem. Download dine data til en pc for at kunne analysere dem, når du har brug for det.
Anvendelser
Kalibrering, sløjfekontrol, opstart af anlæg, fejlfinding, vedligeholdelse og reparation er nogle af de forskellige pligter, der kræver et 1523/24-termometer. Brug det til en praktisk temperaturreference i bade, tørblokkalibratorer, termoblokke, "clean rooms", motorer, varmevekslere, ovne, frysere eller andre steder, der skal kalibreres, kontrolleres eller vedligeholdes.